OM ÅRETS FUND, SIKR-PRISEN ELLER TALENTPRISEN

Efter SIKR’s 50 års jubilæum i 1951 udsattes en pokal (Midsommerfestpokalen, som den hed det første år) til sportsfolkene. Fra 1953 ”omdøbt” til ”Årets Fund”.

Hvert år på SIKR’s repræsentantskabsmøde blev pokalen til ’’Årets Fund’’ uddelt.

Det blev d. 21.10.1960 på et bestyrelsesmøde vedtaget at pokalens ’’titel’’ fremover skulle være ”SIKR Prisen”. Pokalen til ”Årets Fund” udgik dermed og erstattedes med en ny pokal til årets populæreste idrætsudøver. Pokalen blev skænket af Folkebladet og fik navnet ’’Folkebladets Idrætspris/pokal’’.

Proportionerne for pokalen er revurderet og præciseret i referat nr. 71 fra bestyrelsesmødet den 30. april 1985. Samtidig omdøbtes pokalen til SIKR-pokalen.

I referatet står (citat):

Pokalen (i bestyrelsesreferater kaldt ’’Idrætsudøverpokalen’’) tildeles en udøver, der gennem talent og træning har opnået gode resultater samtidig med, at denne gennem gode menneskelige egenskaber er en værdig repræsentant for sin klub og sin idræt.

På bestyrelsesmødet den 11. oktober 2012 (referat nr. 331) blev det besluttet, at prismodtageren skal være minimum 15 år.

Prisens officielle navn er nu ”Talentprisen” og kriterierne for at modtage prisen var ”Et talent på mindst 15 år der er på vej frem, og tager sin sport alvorlig. En idrætsudøver der vil kunne sætte Randers Kommune på landkortet”.

I forbindelse med ønsker fremsat på repræsentantskabsmødet i 2016 og efterfølgende bestyrelsesbehandling er kriterierne for tildeling af "Talentprisen" ændret til "Et talent fra en SIKR-medlemsforening i alderen 15 - 23 år, der har markeret sig gennem sine resultater og som har været udtaget til repræsentative hold/landshold i sin aldersklasse”.
Prisen har siden 2010 været uddelt i forbindelse med den årlige Sportsgalla i januar måned. SIKR’s bestyrelser udpeger et talent, og prisen overrækkes her af repræsentanter fra SIKR.

KONTAKTINFO

S.I.K.R.
Vestergade 15
8900 Randers C
tlf. 86 41 53 30
sikr@tdcadsl.dk
FIND VEJ

FORENINGSOPLYSNINGER

Udfyld skemaet og få korrespondance fra SIKR elektronisk i fremtiden.

KLIK HER!
Admin